Ofte stillede spørgsmål

Hvem kan deltage på selvforsvarskurserne?

Alle kan som udgangspunkt deltage uanset fysisk og alder, dog anbefaler vi at alle deltagere er minimum 14 år, men vi har accepteret kursister helt ned til 9 år, så længe de deltager sammen med en forældre.

På grund af øvelserne, fraråder vi gravide samt folk med større fysiske lidelser, såsom hjerteproblemer at deltage på vores kurser. Er du i tvivl om du kan deltage, bør du kontakte din egen læge eller ringe til os inden du køber din billet.

Kan jeg købe en plads til en anden, fx mit barn?

Ja, selvfølgelig! Du bestiller blot pladsen i din datters eller søns navn, når du booker. Du er også mere end velkommen til selv at deltage på kurset. Er I to eller flere som bestiller sammen, får I mængderabat på billetterne.

Må børn under 14 år komme med?

Er barnet under 14 år skal den ene forældre deltage på dagen, så vi tilsikre at barnet fokuserer på det, vi underviser, og at alle kursister får maksimalt ud af dagen. Da nogle øvelser kræver en vis højde og drøjde, skal forældre acceptere at visse øvelser kan være svære for unge under 14.

Undervisningssted

Vores åbne hold afholdes fast på Idrætsfabrikken på Valdemarsgade på Vesterbro i København. Her lejer vi os ind i store sale som er velegnede til fysisk udfoldelse. Booker du os til et lukket hold, kan vi afholde kurset på jeres adresse eller aftale nærmere om at finde egnede lokaler i jeres nærområde, fx en kampsportsklub, gymnastiksal eller en større kantine. Du kan se vores faste undervisningssted på kortet herover.

Udsteder I gavekort?

Ja, det gør vi. Du kan give et gavekort til lige den, du måtte ønske, så længe modtager opfylder vores betingelser for at kunne deltage (se “hvem kan deltage” her ovenover) Gavekort indløses efter aftale med administrationen til et åbent hold. Klik her og gå direkte gavekortet.

Hvordan indløser jeg et gavekort?

Har du fået et gavekort, indløser du det ved at skrive til os på info @ tryghedskurser.dk.
Skriv i mailen, hvilket kursus du gerne vil på. Når du har fået en skriftlig bekræftelse fra os på mailen, er du garanteret din plads på holdet. Herefter er det blot at møde op på dagen som alle øvrige kursister.

Skal jeg kunne noget i forvejen for at deltage?

Nej, det er ikke nødvendigt at kunne nogen som helst form for kampsport eller anden selvforsvar for at deltage. Alle – uden undtagelse – kan lære systemet på få timer. Det kræver altså ikke flere år i en træningssal at mestre det, vi underviser i. Men læs mere her om, hvad det præcis er, vi underviser i.

Hvem underviser mig?

Vores chefinstruktør er certificeret i SPEAR systemet, som er udviklet af Tony Blauer, CEO i Blauer Tactical Systems, og har dertil mange års erfaring med en lang række kampsporter og undervisning selvforsvar. Vores assistentinstruktører har ligeledes trænet SPEAR i en årrække. Læs mere om dem her

Påklædning til kurset?

Mød op i almindeligt løst tøj eller træningstøj og forvent fire aktive timer, hvor du i perioder får varmen. Vi anbefaler flade sko, fx kondisko, som sidder godt fast på fødderne og at du aflægger, ure, ringe, smykker eller hårpynt, som man kan hænge fast i eller rive sig på.

Er der mad og drikke med i kursusprisen?

Nej. Vi anbefaler derfor, at du medbringer en drikkedunk og en snack, som frugt eller energibar. Der er desværre ikke mulighed for at købe mad og drikkevarer på Idrætfabrikken, dog er der adgang til omklædningsrum.

Kan jeg booke jer til et privat hold eller til min virksomhed?

Ja, det kan du sagtens. Er I mindst 8 på et hold, tilbyder vi at afholde kurser for dig og dine venner, kolleger, ansatte eller naboer. Det er bedst, hvis I har et egnet lokale. Et godt lokale er på minimum 40 kvm, og ryddet for borde og stole (ud til siderne). Vi kan sagtens bruge f.eks. jeres kantine, fælleshus, mindre spisesal, stort mødelokale osv. Er det dejligt vejr, kan man også undervise udendørs. Læs mere om undervisning til virksomheder her.

Jeg er kommet til skade, hvad gør jeg?

I tilfælde af skader som opstår under eller efter et kursus, gør vi opmærksom på, at du ved bookingen af din tilmelding accepterede vores handels- og ansvarsbetingelser. Da alle deltagere er frivilligt tilmeldte, er tryghedskurser.dk ikke erstatningspligtig i nogen henseende. Har du derfor fået en skade, i forbindelse med deltagelse på et tryghedskursus, som kræver behandling, sygedage eller tilsvarende, skal du gøre brug af din egen ansvarsforsikring. Dette gør du ved at kontakte dit forsikringsselskab for erstatning og evt. forhøre din arbejdsplads, om de har en medarbejderforsikring, du kan drage nytte af.

Jeg har et spørgsmål....

© Copyright - Tryghedskurser.dk | Webdesign by Palmgren Marketing