Referencer

Vores medarbejdere føler sig mere trygge i svære situationer

Center for Ejendomme og Intern Service i Fredensborg Kommune har entreret med Tryghedskurser.dk i 2018. Der er tale om kurser i selvforsvar til de medarbejdere, som kan komme i kontakt med eventuelle udadreagerende borgere.

Deltagerne har haft stort udbytte af kurserne bl.a. er det med til at medarbejderne føler sig mere trygge i svære situationer. For at de ansatte forsat kan være skarpe på, hvad de skal gøre i en kritisk situation, er det aftalt, at der følges op hvert halve år med et kursus fremadrettet. Vi kan give Tryghedskurser de bedste anbefalinger.

Instruktør med masser af erfaring og en stor baggrundsviden

Jeg har haft fornøjelsen af at deltage på flere SPEAR-kurser med Peter som instruktør igennem mit arbejde i politiet.

Jeg har tidligere trænet forskellige former for selvforsvar og kampsport, og altid haft indtryk af, at det kræver en del træning og teknik at få det til at virke i en “skarp” situation.

Der har min oplevelse af SPEAR været, at man på kort tid kan tage nogle værktøjer med, som man kan bruge – måske fordi, at de ligger så tæt op ad ens naturlige reaktioner.

Jeg bruger jævnligt min SPEAR-“klartstilling”(NVP – non-violent posture), når jeg står i en situation, hvor jeg skal være ekstra på vagt. Det gør jeg fordi, at jeg stoler på, at jeg derfra kan beskytte mig selv godt mod hvad end, der måtte komme.

Jeg har i øvrigt altid oplevet Peter som en meget engageret instruktør med masser af erfaring og en stor baggrundsviden om kampsport og selvforsvar. Men han formår stadig at instruere på et godt og grundliggende niveau.

Jeg har fået større fokus på min egen sikkerhed

Jeg blev uddannet i SPEAR i 2017. Jeg blev til at starte med overrasket over, hvad SPEAR egentligt indeholder. Jeg havde forventet at skulle lære den ”klassiske” form for magtanvendelse, men SPEAR handler reelt om, at man reagerer med det man har, uden at fryse i situationen.

Lært at fornemme og forudse deres næste træk
Efter at være blevet uddannet i SPEAR, er jeg særligt i tjenesten blevet mere opmærksom på folks adfærd. Jeg forsøger at fornemme og forudse deres næste træk, hvormed jeg bedre kan beskytte mig selv og mine kollegaer. Alternativt er jeg klar til at sætte ind med den såkaldte ”SPEAR-taktik”. Endvidere er jeg begyndt at benytte mig af de fysiske omgivelser i højere grad med større fokus på min egen sikkerhed; både som privatperson, men også professionelt. Jeg overvejer f.eks., hvor jeg er placeret i et rum, og hvordan jeg kan komme væk derfra, hvis jeg bliver angrebet. Jeg overvejer ligeledes, om der er genstande i rummet, jeg kan bruge som forsvarsredskaber eller genstande, der kan skabe afstand til en evt. modstander.

Balance mellem teori og praktik
Peter er en dygtig og kompetent underviser med en god balance mellem teori og praktik. Han forklarer og viser en, hvilke redskaber man kan bruge og formår at gøre undervisningen aktuel, samtidig med at den er interessant og brugbar. Jeg kan absolut anbefale Peters undervisning – både for personer med og uden tidligere kendskab til magtanvendelse.

Jeg har fået selvtillid og roses for min faglighed oftere end før

Jeg er sosu assistent og arbejder i den del af psykiatrien, der har med retslige patienter at gøre, der er på et institutionsophold på et mentalhospital på  grund af anbringelsesdomme. Vi træner meget med dem, og dette har spear kunnet gøre mig mere bevidst om, også fordi det i vores arbejde godt kan opfattes som en risiko zone at være I motionsrum, hvor der er stænger og håndvægte, der kan bruges forkert hvis man ophidses.

Fra stress til fornyende energi
Jeg har haft nogle stress symptomer der mere har været præget af frygt end angst, og netop det viser sig i kroppens reaktioner, der kan fx søge beskyttelse på kontoret, eller blive overforsigtig. Da netop de umiddelbare reaktioner er en kerne i spear, har det på en overraskende måde kunne give mig en slags helbredelse der virker for mig, angående min frygt, fordi de zoner i krop og sind, jeg reagerer frygtsomt med, har spear været inde og arbejde fornyende og skabende i, som zoner, på en række af tryghedskurser, jeg valgte at gentage. Det kan konceptet også bruges til.

Da jeg er psykoterapeut og selv havde en baggrund med budo træning og klatring fra før, har instruktørerne kunnet vække min krop til at bruge disse gamle ressourcer der sidder i den. Jeg har fået selvtillid og roses for min faglighed oftere end før.

Min overfaldsmand gik efter min krop og tog den

Jeg har været bange i mit eget hjem og hoppet op for hver en lyd der kommer i og udenfor min lejlighed og ikke ture gå ud i mit køkken uden at gemme mig bag muren og lure om der var nogen ude foran min dør. Jeg har stået med lygte for at se om der var nogen ude i haven inden jeg gik ud af min dør og først trukket vejret ordentligt når jeg var løbet ind igen. Jeg har været bange for at gå tur med mine hunde selv og hvis ingen har kunne gå med er de blevet luftet i haven. Jeg har holdt mig inde efter det der er sket og kun bevæget mig ud når det var nødvendigt.

En befrielse for mig min krop
Men efter jeres kursus er jeg ikke så bange i mit hjem, jeg kan endda have musik i ørene igen, og jeg kan de fleste gange gå ud i mit køkken uden  at skulle frygte at nogen står og kigger ind af min dør. Frygten rammer mig stadig nogle gange, men ikke at være bange hele tiden er en befrielse for mig min krop som er afslappet nu.

Jeg tør igen gå med mine hunde og hvis jeg er udtryk med at der kommer nogen mod mig skifter jeg bare fortov.

Jeg er så begyndt i fitness 3 gange om ugen og i dag snakke jeg med en fremmed mand uden at gå i panik over at han talte til mig.

Jeg er blevet mere den, jeg var før det hele skete, og jeg griner og smiler igen 
Min familie og venner samt psykolog siger også til mig at der er sket en kæmp forskel på før jeg var på kursus og til efter jeres kursus.

Ikke nok med at jeg nu føler jeg kan forsvare mig selv, så begynder jeg også at blive mig selv igen, og ikke en meget skræmt pige som græder hele tiden. I stedet for at gå med blikket i jorden har jeg løftet pande og smil på læben.

Jeres kursus har givet mig så meget mere end jeg kunne have håber på. Og det vil jeg gerne sige jer tak for. Så 1000 tak for kursuset der har give mig en chance for at forsvare mig men også har gjort det lettere at være mig igen.

Jeg arbejder som kvindelig betjent i Københavns Politi, og har været betjent i nu 6 år. Min baggrund før politiet er blandt andet en karriere på Det Danske Karatelandshold. Jeg har trænet karate i 28 år og har ligeledes bokset i 5 år med flere kampe i ringen. Dog har jeg aldrig trænet kampsport med formålet ”selvforsvar”. Men mere fordi jeg fandt træningen sund for krop og sjæl. Jeg kom i god form og selvfølgelig konkurrenceelementet, ”sportkarate”. Jeg blev introduceret for SPEAR systemet under en specialuddannelse i politiet. Jeg fandt det hurtigt yderst interessant, idet det er et meget simpelt system som tager udgangspunkt i egne reaktionsmønstre. Dermed er det forholdsvis nemt at lære og meget brugbart, som selvforsvar, efter kun få træninger. Jeg elsker at undervise og befinder mig godt med at klæde folk på, som ønsker at kunne forsvare sig selv. For mig er selvforsvar lige så meget ideen om, IKKE at ende i en situation, hvor man ender i håndgemæng med en gerningsmand. Dette tager SPEAR systemet også højde for, hvorfor jeg finder det yderst effektivt.

Efter et kursus hos Peter, føler jeg mig rigtig godt klædt på til at tackle ubehagelige situationer i fremtiden. Jeg føler at jeg har fået en forståelse for hvordan man kan opføre sig, både ved optakt til et overfald og måder at undgå “bad guy” fysisk. Det var rigtig fedt at lære SPEAR systemet, og inkorporere det i sine reflekser! Underviseren, Peter, var rigtig dygtig til at forklare alle delene af systemet. Udover tydeligvis at være meget kompetent indenfor sit fag, var han meget sympatisk, og sørgede for at man følte sig tryg ved læringen. Det var rigtig rart for mig og andre, især hvis man har været udenfor nogle ubehagelige episoder førhen.

Jeg har som politibetjent været på flere SPEAR-kurser hos Peter, og det har været en sand fornøjelse hver gang!

Jeg bruger jævnligt SPEAR-teknikkerne i min hverdag som betjent, når jeg tager kontakt til personer, der udviser aggressiv adfærd. Det har gjort, at jeg føler mig langt mere sikker på mit job, fordi jeg ser forvarslerne og dermed reagere hurtigere, så jeg kan afværge udfald og angreb.

Som instruktør er Peter altid meget inspirerende og motiverende, og han formår at undervise på et niveau så alle kan være med. Derudover har Peter en bred erfaring, der gør, at han kan hjælpe alle uanset, hvilken baggrund de kommer med.

En meget varm anbefaling herfra.

Jeg har været så heldig at have fulgt Peters og Tryghedskursers selvforsvarskurser nogle gange. Selvom det var særligt tilpassede kurser, som jeg har modtaget som politibetjent, så har jeg personligt fået meget ud af kurserne. Teknikkerne er simple og virksomme. Det føles meget naturligt og er let at lære. Læringen har været med til at gøre mig mere sikker og tryg, når jeg færdes i byen. Både når jeg er på arbejde, og når jeg har fri. Peters undervisning er motiverende og rolig. Man bliver stille og roligt ført ind i teknikkerne og får senere lov til at prøve, hvordan de virker. En del af undervisningen handler også om, hvordan man opfanger tegn på et muligt angreb, og hvad man kan gøre på et tidligt tidspunkt for at undgå angrebet. Jeg vil på det varmeste anbefale Tryghedskurser, som jeg mener, er de eneste i Danmark med disse unikke kurser.

Kundereferencer

Tryghedskurser har gennem flere år udbudt erhvervskurser til private virksomheder såvel som offentlige instanser.

Vi har bl.a. afholdt afværge- og selvforsvarskurser for:

  • Greve kommune
  • Sorø kommune – Center for handicap og psykiatri
  • Københavns Politi – specialudddannelser
  • Kolding Fogedret – fogeder og sikkerhedspersonale
  • Fredensborg Kokkedal Kommune – rådhusbetjente
  • Roskilde Kommune – Fysioterapeuter
  • SUF  – Den Sociale Udviklingsfond
  • Greve Håndboldklub

Dertil har vi gennem årene haft over 400 kursister på vores hold  med jobs indefor bl.a.  administrativt personale, folk med borgerkontakt – såsom sygeplejesker, bostedspersonale, behandlingssteder, kommunal personale osv. Vi har også undervist folk som arbejder med sikkerhed, vagt og magtudøvelse samt en lang række mennesker som blot ønsker at være mere sikre i deres hverdag og job.

Brug for mere viden om vores kurser?

Klik her og læs mere om alle de spørgsmål og svar som vores tidligere kursister har spurgt ind til, eller læs mere om hvad SPEAR teknikken er, og hvor meget du eller dine ansatte kan lære på bare 4-6 timer.

Læs om vores erhvervspakker her.

Alternativt, kan du kigge på vores youtube kanal. 

Har du et spørgsmål?

© Copyright - Tryghedskurser.dk | Webdesign by Palmgren Marketing