Ofte stillede spørgsmål

Hvem kan deltage på selvforsvarskurserne?

Alle kan som udgangspunkt deltage uanset fysisk og alder, dog anbefaler vi at alle deltagere er minimum 14 år, men vi har accepteret kursister helt ned til 9 år, så længe de deltager sammen med en forældre.

På grund af øvelserne, fraråder vi gravide samt folk med større fysiske lidelser, såsom hjerteproblemer at deltage på vores kurser. Er du i tvivl om du kan deltage, bør du kontakte din egen læge eller ringe til os inden du booker.

Må børn under 14 år komme med?

Er barnet under 14 år skal den ene forældre deltage på dagen, så vi tilsikre at barnet fokuserer på det, vi underviser, og at alle kursister får maksimalt ud af dagen. Da nogle øvelser kræver en vis højde og drøjde, skal forældre acceptere at visse øvelser kan være svære for unge under 14.

Undervisningssted

Booker du os til et lukket hold, afholdes små lukkede hold som udgangspunkt på vores adresse Sandagervej 24, 5854 Gislev. Vi kan vi afholde kurset på jeres adresse eller aftale nærmere om at finde egnede lokaler i jeres nærområde, fx en kampsportsklub, gymnastiksal eller en større kantine.

Skal jeg kunne noget i forvejen for at deltage?

Nej, det er ikke nødvendigt at kunne nogen som helst form for kampsport eller anden selvforsvar for at deltage. Alle – uden undtagelse – kan lære systemet på få timer. Det kræver altså ikke flere år i en træningssal at mestre det, vi underviser i. Men læs mere her om, hvad det præcis er, vi underviser i.

Hvem underviser mig?

Vores faste instruktør er Peter og han er certificeret i SPEAR systemet, som er udviklet af Tony Blauer, CEO i Blauer Tactical Systems, og har dertil mange års erfaring med en lang række kampsporter og undervisning selvforsvar. Vores assistentinstruktører har ligeledes trænet SPEAR i en årrække. Læs mere om dem her

Påklædning til kurset?

Mød op i almindeligt løst tøj eller træningstøj og forvent fire aktive timer, hvor du i perioder får varmen. Vi anbefaler flade sko, fx kondisko, som sidder godt fast på fødderne og at du tager alle ure, ringe, smykker eller hårpynt af som man kan hænge fast i eller rive sig på.

Er der mad og drikke med i kursusprisen?

Afholdes kurset på vores adresse sørger vi for vand og lidt frisk frugt eller tilsvarende. Vi anbefaler dog altid du medbringer en drikkedunk og en mindre madpakke, da vi ikke altid kan garantere det er muligt at købe ting på eksterne lokationer. Der er desværre ikke mulighed for at købe mad og drikkevarer i vores område.

Kan jeg booke jer til et privat hold eller til min virksomhed?

Ja, det kan du sagtens. Vi tilbyder både private lukkede hold for  dig og dine venner, kolleger, ansatte eller naboer. Kurserne starter fra 4 pers.

Skal vi ud til jer, står I for at booke et egnet lokale. Et godt lokale er på minimum 40 kvm, og ryddet for borde og stole (ud til siderne). Vi kan sagtens bruge f.eks. jeres kantine, fælleshus, mindre spisesal, sportshal, en aula eller et stort mødelokale. Er det dejligt vejr, kan man også undervise udendørs. Læs mere om undervisning til virksomheder her.

Jeg er kommet til skade, hvad gør jeg?

I tilfælde af skader som opstår under eller efter et kursus, gør vi opmærksom på, at du ved bookingen af dit kursus accepterede vores handels- og ansvarsbetingelser. Da alle deltagere er frivilligt tilmeldte, er Tryghedskurser ikke erstatningspligtig i nogen henseende. Har du derfor fået en skade, i forbindelse med deltagelse på et tryghedskursus, som kræver behandling, sygedage eller tilsvarende, skal du gøre brug af din egen ansvarsforsikring. Dette gør du ved at kontakte dit forsikringsselskab for erstatning og evt. forhøre din arbejdsplads, om de har en medarbejderforsikring, du kan drage nytte af.

Jeg har et spørgsmål....